Seven Card Stud Poker

Seven Card Stud Poker er for mange en besnærende og udfordrende poker variant. Gode hænder kan blive dårlige - men - dårlige hænder kan også blive gode. Der er i alt 5 budrunder i et spil Seven Card Stud poker så puljen kan blive pænt stor. (Faktisk MEGET stor)

1. Spillets formål:
Du skal opnå den bedste pokerhånd eller få de andre til at opgive. Gør du det vinder du hele puljen.

2. Poker reglerne kort:
Hver enkelt poker spiller skal danne sin bedste poker hånd udfra 7 kort

.  Der er 4 åbne kort som alle spillere kan se

.  Hver spiller har 3 lukkede kort

Der bruges et almindeligt spil kort med 52 blade uden joker. Der kan deltage op til 7 poker spillere ved et bord.

3. Spillet begynder
Dem der ønsker at deltage i spillet skal alle lægge et startbeløb (startbeløb kaldes Ante) i puljen. Anten er ofte på 10% af minimumsindsatsen, dog skal den mindst være på $0,25.

4. Den første kortgivning
Alle der deltager i spillet modtager 2 lukkede (skjulte) kort og et åbent (synligt) kort.

5. Budrunde 1
Poker spilleren med det laveste kort starter med at melde. Han skal minimum lave et Bring-In (Bring-In betyder tvungen bet) på ½ gange minimumsindsatsen medmindre han vælger at opgive og udgå af spillet med det samme. De andre poker spillere kan nu melde Complete og kan supplere op til minimumsindsatsen. Desuden anvendes de gængse pokermeldinger Call, Raise eller Fold. Der kan normalt forhøjes 3 gange i en budrunde. Runden er slut, når alle spillere har indbetalt det samme beløb til puljen. Alle indsatser i budrunde 1 , hvis der spilles Seven Card Stud Poker Limit, er lig minimumsindsatsen.
Eksempel: Spiller man ved et $10/$20 poker bord skal der indskydes $10 ved Call/Bet - meldinger og $10 ved Raise- meldinger.

6. The 4th Street - fjerde kort uddeles
Alle de tilbageværende spillere modtager et fjerde åbent kort og alle har nu 2 lukkede og 2 åbne kort hver.

7. Budrunde 2
De poker spillere der stadig er med i spillet starter en ny budrunde. Den spiller, der har den højeste hånd, skal begynde med at melde og han har følgende muligheder: Bet, Check, Call, Raise og Fold. I løbet af runden kan der normalt kun forhøjes 3 gange. Runden er slut, når alle spillere har indbetalt det samme i puljen. Alle indsatser i budrunde 2 , hvis der spilles Seven Card Stud Poker Limit, er lig minimumsindsatsen. (NB: Såfremt en poker spiller i sine 2 åbne kort har et par, så har alle spillere mulighed for at vælge maksimumindsatsen i stedet.)
Eksempel: Spiller man ved et $10/$20 poker bord skal der indskydes $10 ved Call/Bet - meldinger og $10 ved Raise- meldinger.

8. The 5th Street - det femte kort uddeles
De spillere der stadigvæk er med i poker spillet modtager endnu et åbent kort. Alle spillere har nu 2 lukkede og 3 åbne kort.

9. Budrunde 3
En ny budrunde starter med de tilbageværende spillere. Spilleren med den højeste åbne hånd starter med at melde. De almindelige pokermeldinger Bet, Check, Call, Raise og Fold benyttes. Der kan forhøjes 3 gange i denne budrunde. Runden afsluttes når alle poker spillere har indbetalt det samme beløb til puljen.
Alle indsatser i budrunde 3 , hvis der spilles Seven Card Stud Poker Limit, er lig maksimumindsatsen.
Eksempel: Spiller man ved et $10/$20 poker bord, skal der indskydes $20 ved Call/Bet - meldinger og $20 ved Raise- meldinger.

10. The 6th Street - det sjette kort uddeles
Alle de poker spillere der stadigvæk er med får endnu et åbent kort og har alle har nu 4 åbne kort og 2 lukkede kort.

11. Budrunde 4
En ny budrunde starter med de spillere, der er tilbage. Poker spilleren med den højeste åbne hånd starter og de sædvanlige pokermeldinger anvendes, dvs., Fold, Call, Raise, Check eller Bet. Der kan forhøjes 3 gange i løbet af runden. Runden afsluttes når alle spillere har indbetalt det samme til puljen.
Alle indsatser i budrunde 3 , hvis der spilles Seven Card Stud Poker Limit, er lig maksimumindsatsen.
Eksempel: Spiller man ved et $10/$20 poker bord, skal der indskydes $20 ved Call/Bet - meldinger og $20 ved Raise- meldinger.

12. The River - sidste kort uddeles
De aktive spillere som stadigvæk er med i spillet modtager et LUKKET syvende kort. Alle poker spillere har nu hver 4 åbne kort og 3 lukkede kort.

13. Budrunde 5 - sidste budrunde
Den spiller der har den bedste ÅBNE poker hånd starter med at melde og de gængse poker meldinger anvendes, dvs. Check, Bet, Call, Raise eller Fold. Der kan forhøjes 3 gange i løbet af runden. Runden afsluttes når alle spillere har indbetalt det samme beløb til puljen.
Alle indsatser i budrunde 3 , hvis der spilles Seven Card Stud Poker Limit, er lig maksimumindsatsen.
Eksempel: Spiller man ved et $10/$20 poker bord, skal der indskydes $20 ved Call/Bet - meldinger og $20 ved Raise- meldinger.

14. The Showdown - vinderen kåres
Én efter én viser de tilbageværende spillere deres 3 lukkede kort. Den poker spiller der kan femvise den bedste 5 korts pokerhånd når den enkelte spillers 3 lukkede kort kombineres med de 4 åbne kort, han vinder HELE PULJEN. Puljen deles hvis det bliver uafgjort. Ejeren af det pågældende pokerroom tager en såkaldt rake på et par procent af puljen.

Et nyt Seven Card Stud Poker spil kan begynde!

----------------------------------------------------------

Seven Card Stud Poker Hi/Lo

I denne variant af Seven Card Stud Poker deles puljen mellem de 2 spillere, som har henholdsvis den bedste og den dårligste pokerhånd.

Copyright © www.KasinoKing.dk